En efterskole med badmintonlinje er for dig, der brænder for din sport
På Sportsefterskole Sjælsølund har du mulighed for at arbejde med dig selv som badmintonspiller. Her garanterer vi fællesskab og læring, du ikke finder andre steder.
Det hele startede i 2017, hvor vi sammen med nogle af de bedste badmintonspillere og -trænere åbnede den bedste og mest ambitiøse badminton-efterskole i Danmark.
Hvordan foregår træningen på en badminton-efterskole?
Har du nogensinde spurgt dig selv: ”Hvor god kan jeg mon blive til badminton på ét år?”
Det vil vi gerne vise dig. På vores badminton-efterskole har du mulighed for at finde ud af det ved hjælp af træning, inspiration og sparring – alle tre meget vigtige ting, hvis man gerne vil blive endnu bedre til sin sport.
Under træningen arbejder vi seriøst med:
- Det tekniske
- Det taktiske
- Det fysiske
- Det mentale
Du kan desuden læse mere om vores træning her.
Ud over de fire ovenstående supplerer vi naturligvis også med styrketræning, der sikrer at du yder det optimale på banen. Til det har vores efterskole med badmintonlinje egne træningslokaler med alt det vigtigste udstyr.
Vi rejser til Kuala Lumpur, hvor du kan opleve malaysisk badminton
Én gang om året trækker vi teltpløkkerne op og tager hele badmintonlinjen med til Kuala Lumpur, Malaysias hovedstad.
Vi har nemlig et solidt samarbejde med malaysisk badminton, som du kan læse mere om her.