Er efterskole med skilinje måske det helt rigtige for dig?
Vælger du skilinjen hos os, får du en kombination af teoretisk og praktisk undervisning.
I løbet af skoleåret tager vi 4 faste uger afsted på skiskole i udlandet, men derudover har du mulighed for adskillige 1 dags-ture til Sverige, så du løbende kan få testet din teknik af og så har vi i sommeren 2022 bygget vores helt egen skibakke på skolen.
Du kan læse mere om skirejserne lige her.
De 3 P’er – Pisten, Parken og Portene
Vi kalder CSA, som er kort for Copenhagen Ski Academy, for en skammel med 3 ben: Pisten, parken og porten. Det er nemlig her, vores elever bliver undervist.
Træning på vores skiskole foregår sådan her:
- 70 % undervisning på pisten
- 20 % i parken
- 10 % i portene
Alle elever på CSA vil i løbet af skoleåret få mulighed for at vælge et fokusområde, de kan specialisere sig i. Her er der mulighed for at træne det fokusområde ekstra.
Der er mange typer af skiløb, og derfor sørger vi på CSA for, at vores elever lærer lidt inden for alle typer af skiløb - vi træner nemlig komplette skiløbere.