Landsholds-, elite- og konkurrenceløbere på Copenhagen Ski Academy
På CSA er det lykkedes igennem årene at udvikle et tilbud som gør at landsholdsløbere og andre seriøse alpine og freestyleløbere vælger at udvikle sig hos os. Sammen har vi nu skabt et forløb med en rød tråd mellem eliteskiløb og skolegang.
På Copenhagen Ski Academy tilbyder vi ideelle trænings- og studieforhold for alpin- og freestyleskiløbere der skal deltage i træningssamlinger og konkurrencer ud over aktiviteterne på skilinjen i løbet af et skoleår.
I samarbejde med skolens skiinstruktører (Se beskrivelse under instruktører), udarbejdes der en studie- og træningsplaner for eleven som tager hensyn til træningen og konkurrencerne. De øvrige faglærere på efterskolen inddrages også i dette.
Derudover tilbyder vi individuel vejledning og skolehjælp.
I samarbejde med Skiteam Hareskov, det Alpine Kraftcenter og Freestyle kraftcentret lægges der en træningsplan inden skisæsonen som gælder for både den fysiske træning og træningen på ski.
På skilinjens ture vil der være træning i porte. Der vil også blive arrangeret endags ture med port- og freestyletræning på vallåsen. På skilinjens ture til Norge vil der være mulighed for at træne med NTG (Norske top idrætsgymnasium) og med den lokale skiklub.