Optagelsesprocedure
Når forældre henvender sig på skolen med henblik på at få deres barn optaget, så henvises der til at I udfylder vores ansøgningsskema. Der kan selvfølgelig også indgås aftaler om en rundvisning på skolen inden ansøgningsskemaet sendes. Næste skridt i optagelsesproceduren er indkaldelse til en optagelsessamtale som skolen typisk afholder en hverdagseftermiddag eller aften.
Optagelsesmødet skal sikre den bedst mulige forventningsafstemning til det kommende samarbejde. Det er afgørende at både elev og skole vil det samme. Det er vigtigt for at skabe størst mulige chancer for et succesrigt og indholdsrigt ophold på Sportsefterskolen Sjælsølund.
Hvis begge parter er enige, opkræver skolen et administrationsgebyr, og når det er indbetalt, er elevens plads på skolen sikret.
Skulle det mod forventning vise sig, at samarbejdet ikke kan opretholdes og eleven vælger at afbryde skoleopholdet i utide, betales beløbet for udmeldingsmåneden og det beløb, der svarer til svarer til 4 ugers egenbetaling.