På skilinjen bliver du undervist i en lang række ting, hvor du ikke nødvendigvis har ski på.
En meget stor del af undervisningen på CSA er barmarkstræning eller crossfit-inspireret træning. En mindre del, men vigtig del, er teoriundervisning, hvor vi har om skiteknik, kostlære og træningslære.
Her er hvad vi vil komme omkring af emner i undervisningen:
Fysiske forberedelse
- Barmarkstræning i skoven eller på skolen, kan bestå af ”offroad” løb, bakkeløb og øvelser som udfordrer styrke, koordination og balance – en dejlig cocktail, som oftest kan mærkes i et par dage
- Løb, vi løber i skovene omkring os. Vi kigger på løbestil, laver intervaltræninger og løber ture med længde på
- MTB vil være en væsentlig del af indholdet af den fysiske træning på CSA. MTB er noget af det tætteste man herhjemme kommer på skilløb, hvad angår balance og koordination. Da MTB samtidig træner mange af de muskler man bruger på ski og er fremragende konditionstræning, er det en oplagt aktivitet for alpinløbere når man ikke er i sneen. SlElS ligger tilmed kun få km. kørsel på cykel fra nogle af Danmarks allerbedste MTB-spor: Tokkekøb Hegn og Rude Skov
(Skolen har et antal cykler som kan lånes, men vi anbefaler at medbringe sin egen MTB)
- Cirkeltræning/crossfit dyrker vi i hallen eller udendørs. Det er korte og intense træninger, hvor vi varmer op, gennemgår teknikken i øvelserne, efterfulgt af 15-20 minutter intensiv all-out træning
- Trampolin hvor vi øver rotationer (tricks) omkring den lodrette akse. Vi bruger også trampolinen til styrke og koordinationstræning
- Test er et godt redskab til at måle om vi udvikler os. Det er motiverende at se træningens effekt i form af en hurtigere løbetid, eller flere runder i cirkeltræningen